Banko!

Har du banko?

Har du banko på 1 række, 2 rækker eller pladen fuld, skal du gøre opmærksom på, at du har banko. Det kan du gøre på to måder:   

  1. Hvis du spiller online på din computer, smartphone eller tablet, kan du trykke på den blå knap “Banko” på siden med dine spilleplader. Dit telefonnummer (som du har opgivet, da du fik dine spilleplader) vil derefter straks blive registreret, og du er nu med i lodtrækningen om præmier.
  2. Hvis du har printet pladerne eller skrevet dem af i hånden, skal du sende en sms med teksten banko til 1234 (det koster 1 kr. + alm. sms takst). Det er en god ide at have sms’en klar allerede, når tv-programmet går i gang. Husk at sende sms’en fra det telefonnummer, som du har opgivet, da du hentede spillepladerne.

Vinderne finder vi ved at trække lod blandt dem, der på en af disse måder har meldt, at de har banko.

Hvis dit telefonnummer bliver trukket ud, kan du blive en af de heldige, der bliver ringet op og stillet igennem til Mark og Melvin, og det er først her, du har mulighed for at vinde dit helt personlige gavekort. Kommer du ikke igennem til studiet, er du med i lodtrækningen om de 100 gavepakker og Play-abonnementer.